Glamping / Luksustelte

Glamping – Glamourøs Camping? Ja, det findes faktisk!

På Gammelmark Strand Camping behøver I ikke engang medbringe jeres eget telt. Hos os kan I leje op til 2 store glamping-telte som allerede er sat op til jer. De store villatelte ligger lige overfor hovedbygningen med toilet, bad, familierum, vaskeri og køkken.
Teltene ligger godt beskyttet mod blæst og med mulighed for god aftensol og havudsigt mod Dybbøl Mølle og Sønderborg. Teltene er rejst på en fast bund af træ med en stor træterrasse under en markise ud for.
Teltene har termotag, gulvtæppe og gardiner, og der er installeret elektrisk lys og strømtilslutning.
Sovepladserne er inddelt i 2 kabiner med faste senge.
Max antal gæster: 4.

I køkkenet er der køleskab, kaffemaskine, elkedel, gryder, bestik og udstyr til 6 personer.
Teltet har stort opholdsrum med borde og stole, som kan benyttes inde og ude.
Dyner, hovedpuder og linnedpakke kan lejes hos os, men der er også mulighed for selv at medbringe.

Et luksuriøst alternativ til almindelig telt-camping! Populært for vandrere på Gendarmstien som foretrækker dyner over soveposer.

Gratis Wi-Fi

På Gammelmark kan I holde kontakten med dem derhjemme imens I er på ferie med vores gratis Wi-Fi. I modtager en Wi-Fi-kode ved check-in og derfra er der ubegrænset adgang.

Desværre kan vi dog ikke garantere den hurtigste forbindelse i de uger hvor vi er fuldt booket på campingpladsen.

Hunde er velkomne

På Gammelmark Strand Camping elsker vi hunde -vi har endda en kontorhund. Vi har bare et lille sæt regler omkring vores pelsede venner.

  • Respekter venligst at ikke alle andre gæster er lige så vilde med hunde som vi er.
  • Hunde skal føres i snor på vores område.
  • Hvad end din hund efterlader er dit ansvar, så saml det venligst op.

Hvis I husker dette lille sæt regler har vi måske en godbid til jeres gode hund i receptionen. Vi kan ikke vente med at sige hej!

Kan bookes til ophold imellem 1. maj og 15 september.

Som alternativ til vores telte har vi også Hytter og Bed & Breakfast.

Billede af begge Gammelmark Strand Campings glamping-telte med tilhørende grillplads.

Køkken og spisebord i Gammelmarks Glamping-telte
Senge og sofagruppe i Gammelmarks glamping-telte.

Priser på Glamping-telte

Glamping/Luksustelte
Inkl. 4 personer - ekskl. Forbrug. Ingen hund
Inkl. 4 personer excl. forbrug7.5. - 15.9.
Pr. Døgnkr. 700,00
Elforbrug / KWhkr. 4,00
Leje af el-adaptor pr. dagkr. 20,00